KAPITEL 1
Bentleys mørktonede ruder beskyttede mig mod den skarpe eftermiddagssol.
Jeg lænede hovedet tilbage mod lædersædet og udåndede dybt og udmattet. Fjorten timer i luften. Fjorten timer med steril flyluft, satellittelefonopkald og stirren på kontrakter. Dubai havde været en kæmpe succes for firmaet, men det eneste, jeg tænkte på lige nu, var stilheden i min egen bil.
Og det faktum, at jeg skulle hjem.
»Der er ikke meget trafik, hr. Sterling,« sagde min chauffør, Thomas, fra forsædet. »Vi er fremme ved godset om tyve minutter.«
»Tag dig god tid, Thomas,« mumlede jeg og gned mig i øjnene. »Der er alligevel ingen, der venter på os.«
Det var det bedste ved det hele. Jeg havde afsluttet fusionen tre dage før tiden. Min assistent havde ombooket min flyrejse i al hemmelighed. Jeg havde ikke fortalt det til nogen.
Ikke mine medarbejdere. Ikke min mor.
Ikke engang min nye kone, Elena.
Jeg ville gerne have, at det skulle være en overraskelse. De sidste tre uger havde jeg savnet min syvårige datter, Lily, så meget, at det gjorde fysisk ondt. Hun var mit univers’ midtpunkt. Siden hendes mor døde for fire år siden, havde det kun været os to, der holdt fast i hinanden.
Derefter flyttede min mor ind for at hjælpe med at opdrage hende.
Og for seks måneder siden giftede jeg mig med Elena.
Elena var smuk, charmerende og uendeligt tålmodig over for Lily. Eller det var i hvert fald det indtryk, hun gav. Hun havde fremstillet sig selv som det perfekte tilskud til vores lille, brudte familie. Hun tilbød at overtage husarbejdet og sagde til min mor, at hun fortjente at hvile sig efter mange års hårdt arbejde.
Jeg troede, jeg endelig havde fået samlet min familie igen.
Jeg stak hånden ned i inderlommen på min jakke. Mine fingre strejfede en lang, fløjlsbeklædt æske. Et diamant-tennisarmbånd fra en privat juveler i Dubai. En takkegave til Elena for at have holdt skansen, mens jeg var væk.
I min dokumentmappe lå der en håndskåret træhest til Lily.
Jeg smilede for mig selv. Jeg kunne næsten ikke vente på at se hoveddøren svinge op. Jeg kunne næsten ikke vente på at høre Lilys fodtrin løbe hen over trægulvet, mens hun råbte: »Far!«
»Vi nærmer os portene, hr.,« meddelte Thomas.
Jeg satte mig op og rettede slipset.
Godsets massive jernporte ragede op for enden af den private vej. Men da Thomas kørte Bentleyen hen til vagthytten, åbnede portene sig ikke automatisk.
Thomas rullede vinduet ned.
En mand i en billig sikkerhedsuniform trådte ud af kabinen. Det var ikke Henry, den mand, der havde bevogtet min ejendom de sidste seks år. Denne fyr var yngre, tyggede tyggegummi og havde skjorten hængende uden for bukserne.
Han bankede på Thomas’ vindue. »Navn?«
Jeg rynkede panden på bagsædet. »Thomas, hvem er det?«
»Det ved jeg ikke, hr. Sterling,« svarede Thomas, tydeligt irriteret. Han så på vagten. »Det er hr. Sterlings bil. Åbn porten.«
Vagten blæste en boble og lod den briste. »Jeg har fået strenge ordrer fra fru Sterling. Ingen uanmeldte besøgende. Jeg er nødt til at melde det til hovedhuset.«
Jeg spændte kæben. Fru Sterling? Var det Elena, der gav den ordre?
»Jeg hedder Marcus Sterling,« sagde jeg og trykkede på knappen for at rulle det tonede vindue ned. »Det her er mit hus. Åbn den forbandede port, før jeg fyrer dig på stedet.«
Vagten bøjede sig frem, fik øje på mit ansigt og blev bleg. Han havde tydeligvis set mit billede i sikkerhedsloggene, selvom han aldrig havde mødt mig.
»J-ja, straks, hr. Undskyld, hr. Fru Sterling sagde lige—«
»Åbn den,« snappede jeg.
Portene begyndte at knirke, mens de åbnede sig. Jeg rullede vinduet op igen, og jeg fik en ubehagelig fornemmelse i maven.
Hvorfor skulle Elena erstatte Henry? Henry elskede Lily. Han plejede at give hende slikkepinde. Og hvorfor pludselig denne strenge adgangskontrol over for uanmeldte gæster? Vi boede jo i et sikkert, lukket boligområde.
»Kør helt frem til foran, Thomas,« sagde jeg, mens min stemme mistede sin tidligere varme. »Du skal ikke dytte. Lad taskerne ligge i bagagerummet foreløbig.«
»Ja, hr.«
Bilen gled op ad den lange, svungne indkørsel og standsede foran det store stenhus.
Jeg steg ud af bilen. Eftermiddagsluften lå stille.