En hvid dreng drillede og sparkede til en sort piges sæde på flyet — da stewardessen greb ind, svarede hans mor: “Han er bare et barn, problemet er den sorte abe.” Flyselskabets reaktion fik både mor og søn til at fortryde…
Det var en stille torsdag eftermiddag, da American Airlines Flight 237 fra Dallas til New York begyndte at boardes. Blandt passagererne var 29-årige Aisha Carter, en sort softwareingeniør, der var på vej hjem fra en konference. Hun fandt sin plads, 14C, og satte sig til rette med sine hovedtelefoner. Få minutter senere boardede en kvinde ved navn Linda Brooks med sin 8-årige søn, Ethan, og satte sig på pladserne lige bag hende.
Fra det øjeblik flyet lettede, mærkede Aisha blide bank på ryglænet på sit sæde. Først ignorerede hun det – børn kan være urolige under flyrejser. Men banken blev til spark, og den stille fnisen bag hende blev irriterende høj. Aisha vendte sig høfligt om og sagde: “Skat, vil du være sød at holde op med at sparke til mit sæde?”
Ethan stirrede tomt på hende og mumlede noget under vejret. Linda, der var optaget af sin telefon, greb ikke ind. Få minutter senere begyndte sparkene igen – denne gang hårdere. Aisha tog en dyb indånding og trykkede på knappen for at tilkalde stewardessen.
Da stewardessen Megan kom, forklarede Aisha roligt situationen. Megan satte sig på hug for at tale med Ethan og bad ham holde op med at sparke. Da kiggede Linda endelig op, synligt irriteret. “Han er bare et barn,” sagde hun skarpt. “I overreagerer altid.”
Aisha spærrede øjnene op. De nærliggende passagerer vendte hovedet. Megan, der stadig var rolig, mindede Linda om flyselskabets politik om forstyrrende adfærd. Linda rullede med øjnene og mumlede højt: “Problemet er den sorte abe.”
En lamslået stilhed bredte sig i kabinen. Aisha frøs, hendes hænder rystede. Megan rettede sig straks op og sagde bestemt: “Frue, det sprog er fuldstændig uacceptabelt.” Hun tilkaldte sin overordnede. Flere passagerer begyndte at filme.
Inden for få minutter kom en ledende medarbejder hen til Linda og informerede hende om, at en sådan opførsel var i strid med flyselskabets nultolerancepolitik over for racisme og chikane. Linda rødmede, da hun forsøgte at forsvare sig selv og sagde, at Aisha havde “provokeret” hendes barn. Men kabinens øjne var ikke længere sympatiske. Det, der fulgte efter, ville ændre flyvningens forløb – og deres omdømme – for altid…
